Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til nye dygtige Devoteam’ere, der bringer ekstra kompetencer inden for bl.a. cybersikkerhed, digital transformation, Power Platform, og meget mere. Mød dem her.
René Lange
René Lange er tiltrådt en stilling som Associate Partner og bliver hermed en del af vores partnergruppe, hvor hans fokus bliver at udvikle forretningen primært mod virksomheder i Jylland og på Fyn. Han kommer senest fra en stilling som Senior Vice President i Atea, hvor han var ansvarlig for en række forretningsområder bl.a. cloud, datacenter, netværk og software. Med sin mangeårige erfaring som leverandør og rådgiver for mange større danske virksomheder, vil han især have fokus på at hjælpe vores kunder med IT-strategier og digital transformation.
Michelle Venge
Michelle Venge er startet i en stilling som Principal Consultant. Hun har 17 års erfaring inden for den finansielle sektor, hertil omfattende erfaring inden for projektstyring og implementering. Hun kom senest fra en stilling som Manager hos Thursday Consulting, hvor hun var ansvarlig for digitale projekter hos kunderne. Hos Devoteam skal Michelle arbejde med projektledelse og hjælpe vores kunder med at få succes med digitale transformationsprojekter. Hun er uddannet cand. merc. aef og har en HD 2. del i finansiering fra Copenhagen Business School. Hertil er hun certificeret i SAFE 5.1, ITIL 4 og TOGAF Foundation.
Thomas Jensen
Derudover er Thomas Jensen startet som Consultant og bliver del af vores team, der arbejder med ServiceNow. Her skal han arbejde med projektledelse inden for ServiceNow, herunder designe og implementere ServiceNow-løsninger for at fremme digital transformation hos vores kunder, blandt andet i form af visualisering og optimering af processer og arbejdsgange. Thomas er nyuddannet kandidat i IT-Produktudvikling ved Aarhus Universitet.
Kasper Houlind
I vores cybersikkerheds-team er Kasper Houlind startet som Consultant. Han kommer senest fra en stilling som Information Security Manager hos det danske software scale-up firma Leapwork, hvor han var ansvarlig for at etablere informationssikkerhed. Hertil bistod han Leapwork i at blive ISO 27001-certificeret. Han har omgående erfaring inden for cyber-/informationssikkerhed, og hos Devoteam skal han arbejde med projektstyring inden for cybersikkerhed. Kasper har en PBA i IT-Sikkerhed fra KEA og er desuden Certified Information Security Manager (CISM) fra ISACA.
Pia Conradsen
Pia Conradsen er startet som Lead Consultant. Hun har omfattende erfaring med ledelse af komplekse strategiske projekter inden for energi- og bredbåndsindustrien, herunder behovsafklaring, kravspecifikationer, forandringsledelse, optimering af forretningsprocesser og projektledelse af IT-implementeringer som fx ERP-systemer. Hertil har hun solid viden om transformationsprojekter på tværs af brancher og har ekspertise i leverandørstyring, risikostyring og ændringsprocesser. I sin nye rolle hos Devoteam vil Pia fokusere på at støtte vores kunder i transformationsprojekter inden for disse områder.
Thor Thybo
Vi har også ansat Thor Thybo som Consultant, der bringer erfaring med udvikling og implementering af strategier i digitale transformationsprojekter. Tidligere har han arbejdet som strategianalytiker hos TrackMan, hvor han støttede den interne strategiafdeling i en række projekter på tværs af værdikæden. I sin nye rolle hos Devoteam vil han bistå vores kunder med at definere retningen og opbygge grundlaget for optimal brug af deres digitale løsninger. Han er for nylig blevet uddannet MSc i Digital Innovation & Management ved IT-Universitetet.
Søren Lauritsen
Som endnu en forøgelse til vores cybersikkerheds-team, har vi ansat Søren Lauritsen som Lead Consultant. Han kommer senest fra en stilling som CISO hos Systal Technology Solutions, hvor han var ansvarlig for IT-sikkerhed, ISO 9.000, 27.000, UK Cyber Essentials Plus, og meget mere. Han har omfattende erfaring inden for sikkerhedsstyring, udvikling af sikkerhedspolitikker, processer og procedurer og har en solid baggrund inden for revision, GDPR samt en bred vifte af tekniske færdigheder inden for cybersikkerhed. I sin nye rolle hos Devoteam skal han arbejde med projektledelse og rådgivning, herunder hjælpe vores kunder med at få succes med deres cybersikkerhedsinitiativer. Søren har en kandidatgrad i statistik og matematik fra Københavns Universitet, samt samtlige certificeringer som C|CISO, CCSP, CISM, CRISC, og CISSP.
Kim Hyttel Nikolajsen
Vi har også ansat Kim Hyttel Nikolajsen, der er startet som Director. Han kommer senest fra en stilling som Solution Provider hos Delegate, hvor han var ansvarlig for Modern Workplace og Power Platform-leverancer i Jylland. Han har omfattende erfaring inden for både den private og offentlige sektor med at skabe forretningsværdi for mellemstore og større virksomheder. Hos Devoteam skal han arbejde med projektledelse, rådgivning og leverancer på Power Platformen, samt hjælpe vores kunder med at få succes med digitale transformationsprojekter.
Tina Andersen
I vores administrationsafdeling er Tina Andersen tiltrådt stillingen som AP Accountant. Tina har netop færdiggjort en HD i finansiering fra Copenhagen Business School. Hos Devoteam bliver hun en del af Finance & IT, hvor hun kommer til at arbejde med finans og regnskab.
Hjertelig velkommen til jer alle!
Vil du med på holdet?
Bliv en del af Devoteam – og en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser®. Vi har flere ledige stillinger, så send os din ansøgning med det samme!