Skip to content

Fire trends der gør, at du bør genbesøge din cloud-strategi

Blue cloud
Af Jakob Leander, Technology & Consulting Director, Devoteam Cloud

Traditionelt har strategi for cloud været baseret på at opnå skalerbarhed, omkostningsbesparelser, agilitet og innovation i forhold til traditionel IT-drift. Med det rationale bør strategien beskrive en plan og et roadmap for, hvordan man flytter sin IT-infrastruktur til skyen på en hurtig, men intelligent måde, så man opnår de ønskede IT-fordele.

I de seneste år har vi dog set fire trends, der kan betyde, at man skal gentænke sin strategi, plan og roadmap for cloud-anvendelse:

  1. Øget behov for agil digital transformation: Udfordringer som Covid-19-pandemien, konflikter, inflation, mangel på medarbejdere og trusler fra nye spillere på markedet kræver, at det teknologiske fundament kan tilpasses hurtigt i takt med forretningens behov.
  2. Alene eller med strategiske partnere? Virksomheder må vælge, om de skal gennemføre digital transformation alene eller med en eller flere strategiske partnere, og mange vælger partnermodellen til at udføre delelementer af en værdikæde. Det stiller helt nye krav til orkestrering af processer, integration, agilitet og teknik.
  3. Behov for digital innovation:  Det er ikke overraskende at ny innovation, f.eks. teknologier som ChatGPT og taleanalyse/syntese, vil transformere brancher og forretningsprocesser. De bedste af disse innovationer er ofte kun tilgængelige i skyen, og det fordrer, at man lærer at integrere cloud-services i centrale forretningsprocesser.
  4. Compliance og governance: Schrems II, udmeldinger fra Datatilsyn, EU AI Act, GDPR osv., bør få selv den mest cloud-entusiastiske CIO til at standse op og nøje overveje, hvad man bør gøre. Nogle workloads bør måske slet ikke placeres i skyen, og det er afgørende at designe løsninger med en realistisk exitstrategi i tankerne. I visse tilfælde er mere end én cloud måske også nødvendigt.

Sådan kommer du i gang

Hvis man “blot” cloud-enabler eksisterende monolitiske applikationer, kan der godt være IT-driftsfordele, men det er sjældent tilstrækkeligt til at imødekomme de nye trends, da man stadig står med monolitter, der blot er hostet i skyen i stedet for et traditionelt datacenter. Og det er stadig langtfra givet, at det er praktisk muligt at opfylde de nye digitale behov med eksisterende legacy-løsninger.

En attraktiv alternativ tilgang kan være at etablere en helt ny cloud-native digital platform, der bliver omdrejningspunkt for den nye digitale transformation. En sådan platform kan designes omkring moderne modulære infrastruktur og applikationsarkitekturer som containere, microservices, API’er, DevSecOps, analytics og en zero-trust sikkerhedsmodel.

I forhold til legacy-systemer vil valget ofte stå mellem at erstatte dem med helt nye SaaS-løsninger eller nedbryde dem i mindre komponenter, som kan pakkes ind i API’er og gradvist flyttes til skyen. Af hensyn til compliance eller omkostninger kan det være hensigtsmæssigt at beholde visse elementer on-premise og måske endda bruge flere cloud-udbydere.

Konklusion

Hvis din strategi for cloud i dag primært handler om IT-optimering, er der en god sandsynlighed for, at du bør gentænke den sammen med forretningen. Den opdaterede strategi kan inkludere forretningens nye behov for agilitet, digitale produkter & services samt partner-integration. Du bør overveje, om I bør starte med at etablere en ny, moderne cloud-native platform til de digitale services i stedet for at vente på refaktorering af eksisterende monolitter.

Vi står klar til at hjælpe dig videre

Kontakt os for at høre mere om, hvordan du kommer i gang med din cloud-rejse. Hvis du i øvrigt har spørgsmål om den optimale cloud-løsning til din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os.