Skip to content

Mød vores to nye kollegaer

I denne måned har vi budt velkommen til to nye kollegaer i Consulting, som tilfører ekstra kompetencer inden for bl.a. digitaliseringsstrategier, analyse, projektstyring, samt enterprise arkitektur.

Sofia Graae

Det er med stor fornøjelse at annoncere, at vores gamle kollega Sofia Graae er vendt hjem, efter hendes seneste ansættelse som fuldmægtig i Digitaliseringsstyrelsen, hvor hun har beskæftiget sig med porteføljestyring af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

I sin nye stilling som Senior Consultant hos Devoteam bliver Sofia en del af teamet Digitalisering, Strategi og Analyse, hvor hun skal arbejde med projektstyring, digitaliseringsstrategier og analyse.

Sofia er uddannet Cand. IT, E-business fra IT-Universitet I København.

 

Henrik Mynderup

Med på holdet har vi også fået Henrik Mynderup, som er ansat som Senior Consultant. Henrik kommer fra en stilling som IT Management Consultant i PA Consulting Group, hvor han har arbejdet med dataanalyse og digitale løsninger.

I sin nye stilling her hos Devoteam bliver Henrik en del af teamet Architecture & Application Development, hvor han bl.a skal bistå kunder med enterprise arkitektur.

Henrik er uddannet kandidat i Computer Science and Engineering fra Danmarks tekniske universitet.

 

Velkommen til(bage) til jer begge!