Som it-ansvarlig inviteres du til at deltage i en undersøgelse af anvendelsen af Microsoft Teams i Danmark. Undersøgelsens formål er en overordnet tilstandsvurdering af, hvor langt private og offentlige danske virksomheder er kommet med implementering og anvendelse af Teams.
En række virksomheder har relativt hurtigt implementeret Microsoft Teams og tilsvarende produkter, primært til videomøder for overhovedet at kunne holde forretningen kørende under Covid-19 pandemien, som vi desværre stadigvæk trækkes med.
Men Teams tilbyder andet og mere end videomøder og understøtter bl.a. projektbaseret og ad hoc samarbejde, dokumentdeling og automatisering af arbejdsgange. Teams har således udviklet sig til at blive den samarbejdsorienterede digitale applikationsplatform med indlejret low-code Power Platform og AI-muligheder, som rigtig mange benytter sig af, men ikke benytter fuldt ud.
Hvad vil vi undersøge?
Vi vil bl.a. se på, hvor mange der er begyndt at anvende Teams, hvor mange der har taget andre elementer af Teams i brug, til hvilke formål Teams anvendes, samt spørge ind til, hvilke planer virksomheden har med Teams.
Få gratis rapport
Hvis du ønsker det, kan du få den endelige rapport tilsendt – du udfylder blot din mailadresse i spørgeskemaet. Det tager kun nogle få minutter at besvare spørgeskemaet, som består af 13 spørgsmål.
Blandt dem som deltager, udlodder vi 5 x biografbilletter for to personer.
Vi håber, du vil hjælpe os med at deltage i undersøgelsen.
Invitation til Devoteams Nytårskur
Hvad bliver banebrydende for digitaliseringsåret anno 2021? Kom med på Devoteams Nytårskur torsdag d. 21. januar, kl. 8.30-10.30, hvor vores ekspertpanel, traditionen tro, lægger hovedet på blokken, og giver svaret på, hvad der bør stå øverst på virksomhedens digitaliseringsagenda.