Vi er stolte af at dele, at Devoteam er blevet anerkendt af ServiceNow som “ServiceNow EMEA Elite Partner of the Year 2023”. Den flotte anerkendelse kommer på baggrund af en samlet vurdering af vores præstation inden for certificering og omsætningsvækst som Elite Partner, samt vores engagement i ServiceNow gennem konstant kvalitet og vækst.
Hvert år anerkender ServiceNow Global Alliances and Channel Ecosystem (ACE)-organisationen brancheførende partnere, der har bidraget til ServiceNows vækst ved at skabe succesfulde forretningsresultater for fælles kunder.
Kåringen fandt sted ved ServiceNow EMEA Partner Awards torsdag den 9. marts 2023 og er baseret på Devoteams præstation i 2022. Læs mere om ServiceNows partnerskaber.
Som Jean-Marc Chevereau, Director for N Platform, udtaler, så er næste stop “#1 Preferred Partner in EMEA for ServiceNow”.
Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed til ServiceNow for prisen som årets ServiceNow EMEA Elite Partner 2023 samt for deres vedvarende støtte og tillid. Sidst men ikke mindst en kæmpe tak til vores team for jeres store engagement, dedikation og hårde arbejde. Jeres utrættelige indsats er kilden til vores succes.
Vil du vide mere om ServiceNow?
ServiceNow-platformen gør IT-afdelingens hverdag nemmere, og arbejdet mere effektivt i et stadig mere komplekst miljø. Du er velkommen til at række ud til os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at sætte strøm til jeres brugeroplevelser med automatisering i ServiceNow.