Skip to content

Devoteam indgår samarbejde med DI2X ved Pernille Kræmmergaard

Devoteam styrker sin position indenfor digitalisering i tæt samarbejde med DI2X omkring digital modenhed. Samarbejdet gør det nemmere og mere kvalificeret at guide kunder om de mange muligheder og udfordringer, digitaliseringen medfører.

”Vi kan høre på vores kunder, at de er meget optaget af, hvordan de bliver bedre til at benytte de mange fordele, der er ved at digitalisere. De vil gerne sætte mere fart på den agenda og er bevidste om, at ledelsen er essentiel for, at det kan realiseres” siger Lars Bo Lindberg, Buiness Director i Devoteam.

Pernille Kræmmergaard, founder og CEO i DI2X, har arbejdet med dette gennem sin forskning de sidste 20+ år og er forfatter til bøgerne Digital Transformation og Digital Modenhed. På den baggrund har hun udviklet et værktøj, som kan sætte spot på, hvordan organisationer kan opnå større digital modenhed og understøtte ambitionen om at styrke lederes evne til at gå forrest, få overblik og skabe tryghed i deres teams under rejsen mod større digital modenhed. Om samarbejdet siger hun:

Devoteam og DI2X vil sammen kunne undervise, evaluere og hjælpe virksomheder med at øge deres digitale modenhed, skabe resultater og en tydelig retning med fælles begrebsapparat og sprog. Samtidig kan vi guide virksomheder, så de kan realisere de konkrete digitaliseringsinitiativer, som skal igangsættes for at opnå den givne digitale ambition.

”I Devoteam er vi superglade for kunne arbejde sammen med Pernille, som udover sit høje faglige niveau og internationale anerkendelse for sit arbejde omkring digitalisering – altid og i særlig grad med hendes nye satsning med assessment og træning/certificering – går endnu tættere på at være med til at hjælpe organisationer og virksomheder. Det passer godt med vores egen ambition om at være med til at digitalisere Danmark”, slutter Lars Bo Lindberg fra Devoteam.

Om DI2X

DI2X er et ambitiøst Digital Leadership Research Institute inden for digital modenhed og transformation. De leverer gennemtestede online værktøjer og et ressourcecenter til organisationer og enkeltpersoner, som ønsker at forstå, prioritere og handle på de teknologiske muligheder. Til nøglemedarbejdere og konsulenter tilbyder de en certificering, som hjælper organisationer med at få det meste ud af deres værktøjer.

Læs mere om DI2X