Skip to content

Devoteam er for 20. gang kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®

Devoteam er igen i år kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser® i kategorien 50 – 499 medarbejdere og blandt IT-Branchens Bedste Arbejdspladser®. Det blev i dag offentliggjort af Great Place to Work til et online award show.

Det er 20. gang, at Devoteam er på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser, hvilket kun én anden arbejdsplads er lykkedes med.

Devoteam indtager i år en flot 9. plads samlet og lander på en flot 3. plads på listen over IT-Branchens Bedste Arbejdspladser. Med de nye placeringer rykker Devoteam en plads op på listen for de bedste arbejdspladser fra 2021, hvor man lå nummer 10, og to pladser op på listen for IT fra 2021, hvor man lå nummer 5.

Vi er utrolig stolte af, at vi nu kan fejre, at Devoteam er blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser for 20. gang. I en branche, hvor det bliver sværere og sværere at tiltrække nok IT-specialister, er det afgørende, at vi sørger for, at Devoteam er et godt sted at arbejde. Det er en unik del af vores kultur og noget, vi prioriterer højt, udtaler Søren Nielsen, Country Manager i Devoteam.

Great Place to Work har siden 2001 kåret de bedste arbejdspladser i Danmark, hvoraf Devoteam nu har været med på listen 20 gange.

Se listerne hos Great Place to Work
Liste over Danmarks Bedste Arbejdspladser
Liste over IT Branchens Bedste Arbejdspladser

Vil du være en del af Devoteam?
Se karrieremuligheder og ledige stillinger