Skip to content

Devoteam ansætter otte nye profiler

Hvis det er gået nogens næse forbi, så er Devoteam et af Danmarks hurtigstvoksende it-konsulenthuse. Se bare, hvad der er sket i denne måned.

Hans Lindeman 

Vi er svært tilfredse med at dele nyheden om, at vi har fået ny Senior Advisor og ikke mindst nyt medlem af lederkredsen. Hans Lindeman har mere end 20 års international erfaring som management konsulent i ledende stillinger, senest som Global Division Director hos Rambøll. Tidligere har han bl.a. opbygget konsulentfirmaet Celerant i Nordeuropa, før det blev solgt til Hitachi. Hos Devoteam skal Hans hjælpe kunder gennem digital transformation med en bæredygtig forretningsmodel. Han er uddannet i Norge, USA, Sydkorea og UK og har bl.a. en MBA fra London Business School. Læs mere om Hans’ nye rolle hos Devoteam her.

Henrik Olsen Holm 

Vi er også rigtig glade for at fortælle, at vi udvider teamet Digitalisation, Strategy & Analysis med Henrik Olsen Holm, som er tiltrådt som ny Senior Consultant. Henrik har senest fungeret som forretningsudvikler og projektrådgiver hos Dansk Arbejdsgiverforening, og har mere end 10 års erfaring inden for it- og forretningsudvikling. I den nye stilling hos Devoteam skal han bl.a. bistå kunder med at omsætte komplekse forretningskrav til brugervenlige og stabile it-løsninger. Uddannelsesmæssigt har Henrik en master i IT, Interaktionsdesign fra IT-Universitetet i København.

Søren Helsted 

Vi forøger også stærkt vores Architecture & Cloud-team med Søren Helsted, som er tiltrådt som ny Principal Consultant. Søren har senest været ansat som Principal Technologist hos DXC Technology, og har bl.a. stærke kompetencer inden for løsningsarkitektur og projektledelse. I den nye rolle skal Søren bl.a. skal rådgive virksomheder inden for cloud-teknologi, it-arkitektur og digital transformation. Søren er uddannet ingeniør, og har en MBA i General Management fra Copenhagen Business School.

Servan Yildiran 

Vi vækster også i Robotics teamet, hvor vi bl.a. har ansat Servan Yildiran, som er tiltrådt som ny Consultant. Servan har en solid viden inden for digitalisering, forandringsprocesser og organisationsforståelse, og er uddannet cand.it i It, Læring og Organisatorisk Omstilling ved Aalborg Universitet. Servan har senest været underviser på Københavns Skole & Idrætsakademi. I sin nye stilling hos os skifter han karrierespor, og skal hjælpe vores kunder med automatiseringsprojekter og effektiv implementering af RPA-software.

 

Emil Tophøj 

Vi har ligeledes ansat Emil Tophøj i vores Robotics team. Emil er ansat som konsulent og kommer senest fra en stilling som IT Forretningskonsulent hos Vestforbrænding, hvor han bl.a. har stået for udvikling af softwarerobotter og automatisering af processer. Forinden var Emil RPA Developer hos Telia. Hos Devoteam skal han rådgive kunder ifm. med automatiseringsprojekter og implementering af RPA-software. Emil er certificeret inden for Automation Anywhere, UiPath og BluePrism.

 

Jeppe Strynø 

Aarhus-kontoret bliver heller ikke snydt i denne omgang. Vi har nemlig ansat Jeppe Strynø, som er ny ServiceNow-konsulent. Jeppe er nyuddannet kandidat i IT Design & Applications Development, Software Innovation & Entrepreneurship fra Aalborg Universitet, og har senest været ansat som Assistant Project Manager hos DesignUnit. I sin nye stilling hos Devoteam skal Jeppe rådgive vores jyske kunder inden for IT Service Management.

Mikkel Morén

Vi har også fået ekstra kræfter i vores interne it-afdeling, der løber meget stærkt for at servicere alle kære Devoteam-folk! Derfor er vi henrykte over at annoncere ansættelsen af Mikkel Morén, som ny It-koordinator. Mikkel kommer fra en stilling som IT Assistant Manager hos Hafnia (en del af BW Group), hvorfra han også er uddannet It-supporter.

 

 

Niels Bendix Mau

Sidst, men ikke mindst, er vi også glade for at annoncere ansættelsen af Niels Bendix Mau som ny studentermedhjælper i vores Dreamteam. Niels besidder stærke kompetencer inden for bl.a. projektledelse, strategi og organisering, og er sideløbende med jobbet i gang med det sidst halve år af sin bachelor i HA-projektledelse på CBS. Han forventer herefter at starte på kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management på ITU.

Velkommen ombord!