Skip to content

Consulting udvider med tre nye konsulenter

Vi byder velkommen til 3 nye dygtige konsulenter i consulting, som tilføjer ekstra kræfter inden for data science, udbud og kontrakstyring, it-arkitektur og enterprise content management.

Jannik Svensson 

Det er med stor fornøjelse, at en skarp profil vender tilbage til Devoteam – faktisk for anden gang. Jannik Svensson er nemlig tilbage som Project Director i teamet Information Management, efter en afstikker til PA Consulting Group, hvor han havde en stilling som Management Consultant. Jannik har over 20 års erfaring i konsulentbranchen og besidder dybe kompetencer inden for bl.a. it-arkitektur og enterprise content management.

Jannik er uddannet B.Sc. i Business Administration fra Copenhagen Business School.

 

 

Anne Vilstrup 

I Devoteam Discovery har vi ansat Anne Vilstrup som Senior Consultant. Anne kommer senest fra en stilling som Product Manager hos Q8 Danmark, og har forinden været Business Development Manager hos KMD, hvor hun bl.a. beskæftigede sig med strategisk forretningsudvikling og business intelligence. Hos Devoteam skal Anne bl.a. arbejde med projektledelse og udarbejdelse af datastrategier på Data Science projekter.

Anne er uddannet Cand.merc.int fra Copenhagen Business School.

 

 


Lukas Eeken

Vi udvider også vores Tender & Contract Management team med Lukas, som er ny Junior konsulent. Lukas skal være med til at styrke vores udbudsfaglige område med fokus på at sikre forankring af viden samt vidensdeling på tværs.

Lukas er uddannet BSc. in Business Administration and Commercial Law fra Copenhagen Business School, og er pt. i gang med sin kandidat, som er overbygningen på selvsamme uddannelse.

 

 

Velkommen til(bage) alle sammen!