Skip to content

Skrevet af Jonas Sveistrup, Technology Director i Devoteam

Hvordan sikrer du en strategisk diskussion om AI i stedet for blot at jagte use cases og Proof of Concepts? Dette er det nye spørgsmål, vi stiller vores kunder.

I mange virksomheder ser vi, at AI-initiativer ofte starter som små pilotprojekter eller Proof of Concepts. Det kan være helt OK for små læringssessioner. Dog er det vigtigt, at du anvender en mere strategisk tilgang, hvis ønsket er større og gennemgribende forandringer.

Værktøjer som co-pilots og chatbots forbedrer uden tvivl individuelle arbejdsprocesser. Dette kan resultere i en situation, hvor de største fordele ved AI primært tilfalder medarbejderne, men uden en samlet forretningsmæssig effekt. Heri ligger en risiko for, at AI reduceres til blot at være et værktøj til effektivisering frem for en strategisk drivkraft for virksomhedens vækst.

For at undgå dette scenarie er det afgørende, at ledere udvikler en klar og målrettet strategi for deres AI-indsats. Der skal være fokus på, hvordan AI kan anvendes som en katalysator for innovation og konkurrencefordele.

Stil spørgsmål til den strategiske værdi af AI

I en tid hvor AI er i færd med at ændre spillereglerne for erhvervslivet, er det vigtigt at stille spørgsmål til, hvilken strategisk værdi AI kan tilføre organisationen ud over blot operationelle fordele.

Løftet om (gen)AI og dets nuværende modenhed har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere virksomheder, der ønsker at integrere AI-kompetencer i deres organisationer. Men det er ofte uklart, hvilke strategiske mål AI bør understøtte, og hvordan de bør prioriteres for at sikre størst mulig effekt.

Virksomheder, der etablerer et AI Center of Excellence (CoE), kæmper ofte med at navigere mellem interne automatiseringsopgaver, der fokuserer på omkostningsreduktion, og eksternt orienteret produkt- og serviceudvikling, der bør understøtte en bredere vækstdagsorden. Det kræver en balanceret tilgang og en klar strategi at udnytte AI’s fulde potentiale til virksomhedens fordel.

Vi introducerer ofte en ramme, som vist nedenfor, for at sikre en strategisk diskussion om hvor og hvor meget, der skal investeres.

AI strategi_strategic innovation management_Devoteam

4 spørgsmål til at tydeliggøre mål for AI

Facilitering af diskussionen om (gen)AI på et strategisk niveau frem for straks at hoppe til use cases sikrer, at indsatsen og dermed investeringsbalancen er bedre tilpasset målene for virksomhedens overordnede strategi. Dette er ofte også nødvendigt for at sikre den langsigtede succes af teknologiimplementeringer.

Når vi rådgiver vores kunder om valg af use cases, stiller vi ofte følgende fire spørgsmål inspireret af professor Ethan Mollick. Han er en af ​​de førende stemmer inden for (gen)AI og erhvervslivet. Han er leder af Wharton Generative AI Lab og udgiver i bl.a. akademiske tidsskrifter.

1: Hvilken nyttig aktivitet er ikke længere værdifuld?

AI ændrer værdien af mange traditionelle færdigheder og forretningsprocesser. Virksomhederne skal identificere operationer, der bliver standardiseret eller kan automatiseres effektivt. Denne erkendelse vil hjælpe med at omfordele ressourcer til mere innovative områder.

2: Hvilken umulig opgave kan du nu udføre?

Med AI er organisationer nu i stand til at håndtere komplekse problemer, der tidligere var vanskelige at løse. Dette inkluderer alt fra forbedring af en forudsigelig analyse til at opnå et hidtil uset niveau af personalisering i kundeinteraktioner. Identifikation af disse muligheder kan åbne nye veje for forretningsvækst samt skabe konkurrencefordele.

3: Hvad kan du udvide til et bredere marked eller demokratisere?

AI-teknologier kan hjælpe virksomheder med at skalere løsninger, der tidligere var begrænset til nichemarkeder. Ved at udnytte AI kan virksomheder udvide deres rækkevidde og demokratisere adgangen til deres produkter eller tjenester, hvilket gør dem tilgængelige for et bredere publikum.

4: Hvad kan du skræddersy til markedet eller personalisere?

AI gør det muligt for virksomheder at skræddersy produkter og tjenester til at opfylde specifikke behov hos individuelle kunder eller vigtige kundesegmenter. Denne personalisering kan hjælpe virksomheder med at trænge ind på det eksklusive marked ved at tilbyde øget værdi gennem skræddersyede oplevelser.

5: Hvordan bør din operating model se ud baseret på spørgsmål 1-4?

En organisations operating model bør udvikle sig til at integrere AI-kapaciteter på tværs af alle funktioner. Denne integration skal fokusere på at forbedre effektivitet, innovation og kundeengagement ved at udnytte indsigterne fra de tidligere spørgsmål. Strategiske investeringer bør foretages i AI-teknologier, der stemmer overens med virksomhedens bredere forretningsmål og markedspositionering.

Sammenfatning og konklusion

AI har potentialet til at være en strategisk drivkraft for virksomheders vækst. Mange organisationer risikerer dog at reducere AI til blot et effektiviseringsværktøj.

For at realiserere AI’s fulde potentiale skal du udvikle en strategi, der ser ud over kortsigtede gevinster fra use cases og Proof of Concepts. Det er essentielt at stille de rigtige spørgsmål om, hvordan AI kan fungere som katalysator for innovation og give konkurrencemæssige fordele.

Ved at prioritere AI-initiativer, der understøtter virksomhedens strategiske mål, kan du navigere i AI’s komplekse landskab og integrere AI strategisk. Dette vil ikke kun forbedre driftseffektiviteten, men også styrke virksomhedens position som innovativ og differentieret på markedet.

Konklusionen er, at virksomheder skal have en klart defineret AI-strategi for at styre deres digitale transformation. Det vil sikre både kortsigtede gevinster og langsigtet succes i en AI-drevet verden.

Er du interesseret i at læse mere om vores AI Services, kan du klikke her.

Har du brug for hjælp til din AI-strategi?

Er du klar til at tage næste skridt mod en AI-drevet fremtid, og få styr på hvilke strategiske agendaer, AI bør understøtte i din organisation? 

Book en strategi-session med vores eksperter, og lad os sammen identificere, hvor din virksomhed kan sikre de bedste strategiske muligheder med AI.