Efter mange års tilløb er cloud computing – dét, at it-løsninger driftes i skyen fremfor on-premises – i dag blevet mainstream, og rigtig mange virksomheder satser på skyen som en afgørende platform for leverancer af it-services.
I denne analyse har Devoteam undersøgt, hvordan danske virksomheder – private såvel som offentlige – kan drage fordel af de nye leverancemodeller for cloud. Hvordan sikrer virksomheden it-drift, support og vedligehold, og hvordan skabes der sammenhæng mellem leverancer og leverandører. Derudover ser undersøgelsen også på de rammer, som virksomheder fastlægger for at skabe et solidt fundament for den digitale transformation, der er i gang i stort set alle brancher.
Denne rapport er opdelt i to dele. I første del præsenterer og analyserer vi resultaterne fra undersøgelsen. Anden del indeholder baggrundsinformation om centrale problemstillinger inden for cloud.
Analysen kan downloades her.