Året er i fuld gang, og der er tryk på kedlerne. I den forbindelse er vi glade for at annoncere ansættelsen af seks nye medarbejdere. Mød dem her:
Mathias Jepsen
Først skal vi hilse på Mathias, som er ansat som ny konsulent. Han kommer senest fra en stilling som it-medarbejder hos Retriever Danmark/Media Track. I sin nye stilling hos Devoteam bliver Mathias en del af Jira-teamet (Atlassian), hvor han skal beskæftige sig med IT Service Management, agil udvikling og DevOps. Mathias har en Professionsbachelor som datamatiker fra CPH Business Academy.
Nanna Tang Sørensen
På Aarhus kontoret er vi glade over at byde velkommen til Nanna, som er startet som studentermedhjælper. Nanna skal bl.a. støtte i dagligdagen på digitaliseringsprojekter, samt øvrige praktiske opgaver. Sideløbende med studenterjobbet hos Devoteam læser hun på sin kandidat i It, Kommunikation og Organisation på Aarhus BSS. Nanna har en bachelor i Marketing og Management Communication.
Henrik Hjernøe
Det er også en stor fornøjelse at Henrik Hjernøe er tiltrådt som ny konsulent. Henrik kommer senest fra en stilling som IT Service Specialist hos Fitness World A/S, hvor han fungerede som ServiceNow administrator. Tidligere har han været ansat hos IBM. I sin nye rolle skal Henrik sidde med managed services.
Rasmus Facius
Vi forøger også vores Robotics-team med Rasmus, der er startet som ny konsulent. Rasmus kommer fra NRGI Elsalg, hvor han de sidste par år har udviklet softwarerobotter til automatisering af processer i RPA-løsningen UiPath. Hos Devoteam bliver Rasmus en stærk forøgelse af Robotics-teamet i Aarhus, hvor han skal bistå kunder med automatiseringsprojekter. Rasmus har en kandidat i IT, Kommunikation og Organisation fra Aarhus Universitet.
Hallur Dalsgaard
Det er også en stor fornøjelse at Hallur Dalsgaard er tiltrådt som ny konsulent, efter vores nylige overtagelse af Westergaards A/S’ ServiceNow praksis. Hallur har siden 2013 arbejdet som systemkonsulent, softwareudvikler og underviser hos Westergaard, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med ServiceNow udvikling, ITIL®-instruktion og Web/ASP.net og MS Dynamics CRM-udvikling. I den nye stilling hos Devoteam bliver Hallur en stærk forøgelse til ServiceNow teamet, hvor han skal rådgive kunder inden for IT Service Management. Hallur er uddannet datalog ved Københavns Universitet og har adskillige certificeringer inden for ServiceNow og ITIL®.
ITIL® is a registered trade mark of AXELOS Limited
Valentin Richard Kacser
Sidst men ikke mindst tiltræder Valentin som ny System Developer i ServiceNow teamet. Valentin har siden 2007 arbejdet som Lead Architect og Systemudvikler hos Westergaard, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med udvikling og implementering af ServiceNow samt ITSM-processer. Jobskiftet sker som led i Devoteams overtagelse af Westergaards A/S’ ServiceNow praksis. I den nye stilling hos Devoteam skal Valentin med sin mangeårige erfaring bistå kunder inden for IT Service Management. Valentin er uddannet IT & Computer Electronics Engineer ved Copenhagen University College of Engineering.
Velkommen allesammen!