Skip to content

Great Place to Work kårer Devoteam Danmark som en af Europas bedste arbejdspladser

Danske Devoteam er strøget ind på en fornem 35. plads på listen over Europas bedste arbejdspladser, der omfatter i alt 125 virksomheder. Det er første gang, at den danske del af Devoteam deltager i den internationale Great Place to Work undersøgelse, som over 2.800 organisationer har deltaget i, her i 2018.

Der er rift om de gode medarbejdere. Specielt i it-branchen, hvor der er mangel på medarbejdere med de helt rette og meget efterspurgte kompetencer.

”Vi er totalt afhængige af at kunne tiltrække de bedste hoveder indenfor vores fag og derfor er vores egen tiltrækningskraft overhovedet ikke noget at spøge med. Dét er noget vi tager dybt alvorligt. Og derfor er det en stor glæde at se, at vi har scoret så flot på Great Place to Work undersøgelsen, hvor det er vores egne fok, der helt anonymt og ærligt tilkendegiver deres mening om, hvordan her er at arbejde,” siger Søren Nielsen, Managing Partner hos Devoteam.

Det er 16. gang, at Great Place to Work anerkender europæiske arbejdspladser, som har fokus på at skabe en imødekommende arbejdskultur, hvor medarbejderen er i fokus og føler sig inkluderet.

Devoteam har deltaget i den danske undersøgelse siden 2001, men det er altså første gang, at de er med i den internationale del. Sidste år opnåede Devoteam Danmark en flot 5. plads, som bedste danske it-virksomhed, at arbejde i. Og nu er ligger de internationalt på en 35. plads.

 

Tilfredshedsundersøgelser batter

Søren Nielsen er ikke i tvivl om, at sådanne medarbejdertilfredshedsundersøgelser betyder noget for tiltrækningskraften:

”En arbejdsplads skal både kunne tilbyde et arbejde med fagligt spændende indhold, men skal sørme også kunne tilbyde en kultur, der fremmer de bedste i os hver især. Derfor er sådan en undersøgelse med til at tegne et positivt billede af os, som arbejdsplads, og dét kommer klart til at forbedre vores tiltrækningskraft. Derudover, så er jeg vildt stolt over, at vi har fået så flot en placering. Og det endda det allerførste år, vi deltager i den internationale måling.”

Listen over Europas bedste arbejdspladser kan ses her.