Skip to content
ons
10
jan

10. januar 2024 - 09:00-11:30

Morgenbriefing: Hvordan anvender du cloud-teknologier uden at gå i cloud?

Kampmannsgade 2 1604 København V

Arrangementet er afholdt. Vil du vide mere, kontakt os her.

Fordelene ved cloud er svære at ignorere og presset fra leverandører er enormt, da mange IT-systemer og -services efterhånden kun kan fungere i cloud-teknologi. Uden anvendelse af cloud-teknologi bliver det ofte svært at anvende teknologierne optimalt, og det bliver til stadighed dyrere og dyrere at holde IT-systemer på klassisk teknologi kørende.

Så hvilke konkrete muligheder har du for at anvende cloud-teknologier, hvis din organisation ikke er klar til at rykke i skyen? Og hvordan griber andre offentlige virksomheder det an?

Det kan du få et eksklusivt indblik i på denne morgenbriefing.

Her vil flere offentlige virksomheder præsentere hver deres case og blandt andet komme ind på de strategier og tiltag, de har anvendt.

Claus Balslev, IT- og Digitaliseringschef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil holde et oplæg om, hvordan STAR er kommet i gang med at anvende cloud-ready infrastruktur med Kubernetes og Dockers On Prem, så STAR City er klar til skyen i fremtiden.

Jan Kjærby Vinding (teamleder) og Jasper Uldal (enhedschef for DevOps) fra Domstolsstyrelsen vil fortælle om Domstolsstyrelsens arbejde med at anvende cloud og Kubernetes fra test til produktion, heri deres tool chain.

Poul Meyer, Områdeleder for DIAS (Dynamisk Infrastruktur til Applikationer og Services) i Region Midtjylland, vil holde et oplæg om, hvordan regionen har bygget sin egen teknologisk åbne udviklingsplatform baseret på en Kubernetes infrastruktur, der kan automatisere deployment, skalering og management af container-baserede applikationer.

Derudover vil eksperter fra Devoteam dele deres viden om cloud-teknologier som Kubernetes, Microservices og container-based databaser og dykke ned i, hvordan de kan fungere i et on-premise miljø. De kommer omkring legal compliance, og hvordan du får værdi af cloud-teknologier uden nødvendigvis at bruge de store public cloud-leverandører.

Mere specifikt vil Theo Andresier, der er Cloud and DevOps Architect i Devoteam med international erfaring, fortælle om fordelen ved Kubernetes On Prem anvendelse. Han vil også komme ind på nogle af de faldgruber, du skal undgå for at sikre, at du senere kan migrere til skyen på sikker vis uden vendor lock in. Dette oplæg er på engelsk.

Vi stiller også med Patrick Pedersen og Palle Simonsen, der er eksperter i hhv. Infrastructure, Cloud & Service Management samt Architecture & Platforms. Deres oplæg om at komme i gang med Kubernetes On Prem baserer sig på erfaringer fra offentlige virksomheder og indeholder både gode råd fra bedste praksis og konkrete fremgangsmetoder.

Arrangementet er gratis og foregår på 5. sal i Shellhuset, der er Devoteams kontor i København tæt på Vesterport St.

Vi glæder os til at se dig.

Agenda

09.00
Velkommen og intro til dagens emne

v. Lise Frandsen, Associate Partner, Devoteam

9.10
Sådan arbejder Domstolsstyrelsen med cloud og Kubernetes fra test til produktion

v. Jan Kjærby Vinding, Teamleder, og Jasper Uldal, Enhedschef for DevOps, Domstolsstyrelsen

9.35
What are the benefits of using Kubernetes on-premise and how does it enable a secure hybrid-cloud future?

v. Theo Andresier, Cloud & Devops Architect, Devoteam

10.00
STAR City’s rejse mod brug af cloud-ready infrastruktur

v. Claus Balslev, IT- og Digitaliseringschef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

10.25
Pause
10.35
Hvad kræver det at komme i gang med Kubernetes On Prem?

v. Patrick Pedersen, Principal Consultant, og Palle Simonsen, Expert Director, Devoteam

11.00
Sådan lancerer Region Midtjylland nye digitale løsninger på få måneder 

v. Poul Meyer, Områdeleder for DIAS, Region Midtjylland

11.25
Opsummering og tak for i dag
11.30
Frokost

10. januar 2024 - 09:00-11:30

Morgenbriefing: Hvordan anvender du cloud-teknologier uden at gå i cloud?