Innovation i det offentlige løber panden mod muren. Løsningen er fornyet offentligt-privat samarbejde og eksplicitte hjemler til at anvende ny teknologi.
Lars Løkke Rasmussen har under valgkampen foreslået at droppe det udskældte omprioriteringsbidrag på uddannelse, kultur og undervisning i 2020, der pålægger institutionerne at spare to procent årligt. To-procent modellen er slidt op, ifølge Devoteams nye toplederanalyse, Topchef 2019, der offentliggøres i dag på DI Digitals årsdag. Der er behov for radikal innovation af en offentlig forretningsmodel, som er i krise.
”Forretningsmodellen for offentlig service er i krise,” siger en topchef i en større statslig enhed i Devoteams nye toplederanalyse, og forklarer, at når ”de facto forretningsmodellen” er konstant levering af besparelser, så er det dét, der fokuseres på, og ikke hvordan man bedst leverer kerneydelserne.
”Dele af den offentlige sektor skal i fremtiden kunne klare sig med markant færre ressourcer end de nuværende. Ellers holder velfærdsstaten, som vi kender den, ikke mange år endnu,” siger Per Eeg, senior partner hos Devoteam. Han peger på, at der mangler innovation og radikal omstilling, både politisk og administrativt, hvis velfærdsstaten skal overleve, og det kræver noget andet end to procents effektiviseringer.
”To-procent besparelser på tværs af den offentlige sektor forholder sig ikke til de enkelte områders muligheder for automatisering, digitalisering og effektivisering. I visse tilfælde er den direkte skadelig, som f.eks. på sundhedsområdet. Det skyldes, at den teknologiske udvikling på dette område giver mulighed for stadigt flere nye behandlinger. Så selv om digitalisering også giver besparelser, så er det slet ikke nok til både at levere både nye behandlinger OG to-procent besparelser. I stedet er der behov for radikal innovation, og her er der en række udfordringer, som skal løses, hvis velfærdsstaten skal overleve:
- Øget samarbejde mellem det private og det offentlige. Co-creation, som blev udråbt som velfærdsstatens redningskrans, blev aldrig rigtig grebet. Og spørgsmålet er, om Finansministeriets budgetanalyser reelt er en hindring for et effektivt offentlig-privat samarbejde, fordi de cementerer status quo blot fraregnet x pct. Besparelser, fx. fundet ved stadige centraliseringer. Og om politiske projektkonkurrencer om en helt ny arbejdsdeling mellem offentlig og privat sektor i stedet er dét, der skal til for at øge innovationen markant?
- Klog brug af data kan ikke alene hente store effektiviseringer hjem til det offentlige, men kan være grundstenen for offentlig innovation, der giver borgerne stor oplevet merværdi – men det kræver både politisk vilje, opgradering af topchefernes viden og indsigt i datadrevne forretningsmodeller, og at det offentlige kan bevare borgernes tillid.”
Indbygget konflikt mellem digital innovation og GDPR skal løses
Data driver effektivisering og forretningsudvikling. AI (kunstig intelligens), machine learning og advanced analytics giver nye muligheder for at opnå viden og indsigt, baseret på analyser af store datamængder fra mange datakilder. Men kommer GDPR og det stigende fokus på beskyttelse af personlige data til at sætte en effektiv stopklods for det, der tilbage i 2016 (i Devoteams topchefanalyse ”Megatrend-rapporten”) blev udråbt til det absolut vigtigste middel til effektivisering og innovation i det offentlige?
”Udnyttelse af data er stadig på topchefernes dagsorden, men realiseringen af potentialet er ikke helt ligetil, på trods af, at vi har adgang til mange og rige data om både borgere og virksomheder,” forklarer Per Eeg.
Flere topchefer peger på, at en for rigid implementering af GDPR kan risikere at spænde ben for yderligere udnyttelse af data. Det kan få konsekvenser for borgerne og virksomhederne, som må undvære indsigter, der ellers kunne være skabt.
Borgernes eget syn på personlig data kan også få alvorlige konsekvenser. Sundhedsområdet er et eksempel på, at retten til at få slettet personlige sundhedsdata fra de nationale databaser kan betyde, at datagrundlaget eroderes så meget, at myndighederne giver sundhedsfaglige anbefalinger på det forkerte grundlag.
”Selvom mange af topcheferne er bekymrede for, hvordan GDPR implementeres, er der blandt de fleste omvendt stor konsensus om, at tilliden til den offentlige sektor og til vores demokratiske system er et ekstremt vigtigt aktiv, som vi alle må værne om. Kun ved at bevare, og til stadighed fortjene, tilliden, kan topcheferne sikre, at borgeres og virksomheders data kan bruges til data science og dermed til at forberede sagsbehandling. Samtidig er der efter Devoteams klare opfattelse behov for flere hjemler til at sammenstille data og analysere data vha. AI.
Set i lyset af, at nogle internationale virksomheder har kortsigtet gevinst mere for øje end ordentlig behandling af vores data, så er dansk datakvalitet måske endda en fremtidig eksportvare?” afslutter Per Eeg.
BAGGRUND
Omprioriteringsbidraget – og før det ”grønthøstermetoden” – har været kendt helt tilbage fra 1986, hvor en ung Anders Eldrup sammen med kollegaer fra Finansministeriet ville modernisere den offentlige sektor. Tanken var, at når den private sektor kunne bruge teknologi til at skabe produktivitetsfremskridt, så måtte den offentlige sektor kunne opnå det samme. Således omprioriteringsbidraget, hvor alle offentlige institutioner år for år skal overdrage to procent af deres budget til produktivitetsfremmende løsninger.
Men ifølge Devoteams Topchef 2019 analyse, foretaget ved at interviewe 40 topchefer i det offentlige, er der god grund til at mene, at det udskældte omprioriteringsbidrag ikke giver den produktivitetsfremmende effekt, som oprindeligt tilsigtet. To-procent modellen er slidt op – og samtidigt er der tiltag, der burde sættes i værk, men som ikke i tilstrækkelig grad er på det offentliges radar.
For mere information kontakt venligst:
Per Gulløv Lundh Eeg
Senior Partner, Devoteam Danmark
E-mail: per.eeg@devoteam.com
Tlf.: 4011 6661
