Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til 13 nye dygtige Devoteam’ere. De medbringer en bred vifte af kompetencer inden for områder som cybersikkerhed, datahåndtering, digital transformation, HR, marketing og meget mere. Du kan lære dem nærmere at kende her.
Line Rasmussen
Line Vodby Rasmussen er startet som Principal Consultant. Hun kommer senest fra en stilling som Head of Analytics hos den danske Insurtech Undo, hvor hun var ansvarlig for at sætte den strategiske retning for at arbejde med analytics samt implementering af en ny dataplatform. Hun har indgående erfaring med at skabe rammerne for en datadrevet beslutningsproces. I sin nye rolle hos Devoteam bliver hun en del af vores data-team, hvor hun skal arbejde med at scope projekter samt være ansvarlig for projektleverancen herunder hjælpe kunder med at få succes med digitale transformationsprojekter. Line er uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet samt HD(O) fra Copenhagen Business School.
Michael Hansen
Dernæst har vi ansat Michael Søren Holstein Hansen, der er startet i stillingen som Director, og som kommer fra en tidligere stilling som chefkonsulent hos OptimumIT. Michael har omfattende erfaring med IT management og enterprise arkitektur. Hos Devoteam skal han arbejde med IT og enterprise arkitektur som led i at hjælpe vores kunder med at få succes med deres digitale transformationsprojekter. Michael Søren Holstein Hansen er uddannet B.Sc. i Electrical Engineering ved Danmarks Tekniske Universitet.
Zeljka Cubrilo
I vores administrationsafdeling i finans er Zeljka Cubrilo begyndt som Team Lead Accounts Payable. Hun kommer til os som tidligere regnskabschef hos ADEAS A/S, hvor hun var ansvarlig for en bred vifte af opgaver herunder bogføring, rapportering og kontrol. Hun har stor erfaring med bogføring, kreditorstyring, udførelse af betalinger samt afstemning af balancen til årsafslutningen, klargøring af materiale til revisor og projects. Hos Devoteam skal hun arbejde med kreditorstyring og hjælpe teamet med afstemning og controlling. Zeljka Cubrilo er uddannet økonom og har en kandidat i erhvervsøkonomi ved Universitetet i Novi Sad i Serbien.
Bonnie Trøigaard
Administrationsafdelingen har også budt Bonnie Trøigaard velkommen, der er startet som Marketing Specialist. Hun har specialiseret sig som Copywriter og Content Manager af indhold, der skaber værdi for målgruppen i deres købsrejse. Hun kommer senest fra en stilling som Marketing Specialist hos marketingbureauet Autobahn, hvor hun bl.a. arbejdede med content marketing, leadgenerering og digitale kampagner for forskellige B2B virksomheder.
I sin nye rolle bliver hun en del af marketingteamet, hvor hun skal arbejde med inbound marketing og i samarbejde med Devoteams konsulenter producere indhold, der kommunikerer Devoteams evne til at hjælpe vores kunder med at få succes med digitale transformationsprojekter. Hun er uddannet cand.ling.merc i virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen i Aarhus.
André Sørensen
Derudover er André Sørensen startet som Consultant. Han kommer senest fra en stilling som Risk Manager hos Cyber and Information Division (CID) ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvor han var ansvarlig for risikostyring i styrelsen. Han deltog bl.a. i arbejdet med at kortlægge og risikovurdere forretningsprocesser. André har erfaring med forretningskonsekvensvurdering og compliance. Hos Devoteam bliver han en del af vores cybersikkerheds-team, hvor han skal arbejde med rådgivning inden for informationssikkerhed. André er uddannet Cand.tech. i Sikkerhed og Risikostyring ved Aalborg Universitet.
Ida Pedersen
Ida Kroll Pedersen er startet hos os som Senior Consultant og medbringer solid erfaring inden for Power BI og Service Design. Hun kommer senest fra en stilling som Power BI Business Consultant hos Toolpack Solutions, hvor hun var med til at udvikle Power BI-løsninger for virksomhedens kunder. I sin nye rolle hos Devoteam bliver hun en del af Data Driven, hvor hun skal arbejde med bl.a. Power BI og Tableau, herunder hjælpe kunder med at få succes med digitale transformationsprojekter. Ida Kroll Pedersen er uddannet Cand. IT i Digitalt Design og Interaktive Teknologier ved IT Universitetet i København.
Eva Yardley
Eva Yardley er startet som Marketing Assistant. Hun kommer senest fra en stilling som Influencer and Marketing Assistant hos Kintobe, hvor hun var ansvarlig for influencer-samarbejder, brandaktivering via sociale medier, planlægning og udførelse af fotoshoots, content-creation samt hjalp med Kintobes B2B-data. Hun har erfaring med branding og marketing, og bliver hos Devoteam en del af marketingteamet. Eva er uddannet Tekstilformidler ved Københavns Professionshøjskole og skal læse en kandidat i Digital Design og Interaktive Teknologier på IT Universitetet.
Marie Schade
I vores Data Driven team er Marie Schade blevet ansat som Consultant. Hun kommer senest fra en stilling som Teaching Assistant ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun var ansvarlig for at vejlede og undervise studerende i opgave- og problemløsning inden for statisk og dynamisk optimering. Marie har en solid baggrund i dataanalyse, problemløsning og udvikling af matematiske modeller samt evaluering af disse modeller baseret på data.
I sin nye rolle hos Devoteam skal hun anvende sin analytiske ekspertise til at skabe værdi for vores kunder, automatisere dataprocesser og rådgive kunder om datahåndtering og -anvendelse. Marie er i gang med sin ingeniøruddannelse ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun læser en kandidat i Matematisk Modellering og Computing.
Victor Madsen
Victor Madsen er startet som Sales Consultant og bliver en del af vores cloud-team. Han kommer senest fra en stilling som Account Executive hos Custimy. Han har stor erfaring med B2B salg indenfor SaaS. I sin nye stilling hos Devoteam skal han fokusere på in- og outbound salgsaktiviteter indenfor vores cloud-ydelser herunder hjælpe vores kunder med at få succes i deres digitale transformationsprojekter.
Ida Sindahl
Derudover er Ida Sindahl blevet en del af vores HR-afdeling, hvor hun er startet som Student Assistant. Hun har senest arbejdet som projektassistent hos Odgers Berndtson, hvor hun var ansvarlig for udarbejdelse af virksomheds- og kandidatprofiler samt diverse administrative opgaver. Hos Devoteam skal hun assistere i rekrutteringsprocessen og andre administrative opgaver. Hun er i gang med sin uddannelse inden for erhvervsøkonomi og psykologi ved Copenhagen Business School.
Mounier Laccoste
Mounier Laccoste er startet som Identity & Access Management (IAM) Consultant. Tidligere har han arbejdet som Product Manager hos softwareudviklingsvirksomheden KMD A/S, hvor han havde ansvaret for at udvikle et modulbaseret datastyringssystem med fokus på organisations- og medarbejderdata. I sin nye rolle hos Devoteam bliver han en del af cybersikkerheds-teamet, hvor han skal arbejde med IAM/IDM-relaterede opgaver og hjælpe vores kunder med at opnå succes i deres digitale transformationsprojekter. Mounier er uddannet Cand.IT i informationsteknologi ved Copenhagen Business School.
Cæcilie Rasmussen
Derudover har vi ansat Cæcilie Rasmussen, der også får en rolle som Consultant. Hun kommer senest fra en stilling som IT Business Partner hos Lokaltog A/S, hvor hun var ansvarlig for dele af driftsorganisationens IT. Hun bringer solid erfaring med sig inden for forretningsunderstøttende IT. I sin nye rolle hos Devoteam skal hun arbejde med projektledelse og hjælpe vores kunder med at få succes med deres digitale transformationsprojekter. Cæcilie er uddannet cand.merc.it ved Copenhagen Business School.
Trine Holm
Trine Holm har tiltrådt en stilling som Consultant. Hun kommer senest fra en stilling som Student hos Dansk Erhverv, hvor hun bistod fagcheferne for uddannelse og lønstatistik med analyser. Hun har omgående erfaring med data og analyse. Hos Devoteam bliver hun en del af vores data-team, hvor hun skal arbejde med data og bidrage til, at kunderne får succes med digitale transformationsprojekter. Trine er i gang med sin kandidat i økonomi (cand.polit) ved Københavns Universitet.
Billede er på vej.
Trine Holm, Consultant, Data Driven
Velkommen til jer alle!
Vil du med på holdet?
Bliv en del af Devoteam – og en del af Danmarks bedste arbejdspladser®. Vi har flere spændende stillinger, så send os din ansøgning med det samme!