Det er en stor fornøjelse endnu engang at byde velkommen til nye dygtige medarbejdere. Vi vil ydmygt vove den påstand, at de bliver en del af en dejlig arbejdsplads! I sidste uge kunne vi med stor stolthed offentliggøre, at vi endnu en gang er Great Place to Work®-certificeret.
Mød de nye ansigter her
Ida Aaen Rasmussen
Ida Aaen Rasmussen er tiltrådt som Consultant. Hun kommer senest fra en stilling som Informationsarkitekt hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor hun primært beskæftigede sig med informationsmodellering og informationsdokumentation. I sin nye rolle hos os bliver hun en del af teamet Information Management & ECM, hvor hun skal beskæftige sig med ESDH og ECM, samt dokumentstrategier. Ida har en kandidat i Informationsvidenskab og Kulturformidling ved Københavns Universitet.
Anders Liltorp
Anders Liltorp er ansat som Consultant og bliver I sin nye stilling en del af ServiceNow-teamet, hvor han skal bistå kunder inden for IT Service Management. Anders har senest fungeret som IT Manager hos SteelSeries, hvor han var ansvarlig for firmaets IT, herunder infrastruktur, support, projekter og budgetter. Han er uddannet kandidat i Business Administration and Information Systems ved Copenhagen Business School.
Andreas Lützhøft
Vi har også ansat ekstra hænder i vores interne it-afdeling, der til daglig løber meget stærkt! Andreas Lützhøft er ansat som IT-support elev, og er en delt ressource mellem Devoteam og Inviso by Devoteam. I sin nye stilling kommer han derfor til at supportere bredt inden for diverse it-opgaver på tværs af kontorerne. Sideløbende skal han tage sit hovedforløb, IT Supporter, til Data- og Kommunikationsuddannelsen, på ZBC Ringsted. Han er uddannet Webintegrator ved Roskilde Tekniske Skole og har tidligere arbejdet som webdesigner.
Simone Juhl Hansen
Simone Juhl Hansen er tiltrådt som ny studentermedhjælper i vores ERP-team i Aarhus. I sin nye rolle hos os, skal hun prøve kræfter med konsulentlivet og bl.a. beskæftige sig med analyse-, implementering-, og optimering af forretningssystemer. Sideløbende med jobbet, læser hun en bachelor i Erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet og er netop hjemvendt fra et udvekslingsophold i Lissabon. Hun har tidligere været ansat som administrativ kontorassistent hos Strandbygaard A/S, hvor hun har arbejdet med opdatering af C5 kundedatabase, udarbejdelse af online marketingplatform samt vejledning ifm. anvendelse af platformen.
Mathias Juul Hansen
Mathias er ny studentermedhjælper i vores stærkt voksende Risk & Security-team. Her skal Mathias både hjælpe med administrative opgaver internt, men får også en ekstern rolle, hvor han skal assistere teamet ift. kundeprojekter med bl.a. kvalitetssikring og statusrapportering. Mathias studerer til daglig på 4. semester af sin bachelor i HA Almen Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School.
Vi rekrutterer på livet løs
Vi har også en plads til dig. Vi søger fx. sikkerhedskonsulenter, Business Automation-konsulenter, Cloud-arkitekter, agile projektledere og mange mange flere. Se vores åbne stillinger lige her.
Hjertelig velkommen alle sammen.