Skip to content

Devoteam henter international profil til bæredygtig forretning

Det er en europæisk sværvægter, Devoteam har hentet som Senior Advisor og nyt medlem af lederkredsen. Hans Lindeman har mere end 20 års international erfaring som management konsulent i ledende stillinger, senest som Global Division Director hos Rambøll. Tidligere har han bl.a. opbygget konsulentfirmaet Celerant i Nordeuropa, før det blev solgt til Hitachi.

Devoteams Managing Partner, Søren Nielsen, er svært tilfreds med forstærkningen.

Hans er en stjerne i konsulentfaget, og hans profil passer perfekt vores arbejde med sustainability.  Verden kan ikke løse de enorme klimaproblemer uden anvendelse af teknologi, det er et faktum, langt de fleste heldigvis er enige om. Hos Devoteam kender vi til teknologi, og hvordan man får den til at virke for og sammen med mennesker til at skabe et bedre samfund. Derfor har vi også en opgave, måske endda et ansvar, når det kommer til virksomheder og sustainability. Hans er den helt rigtige til at få os ind i kampen.

Hans er tilsvarende glad for konstellationen. “Jeg kender Devoteam som en virksomhed med global rækkevidde og er en af de allerbedste, når det gælder om at hjælpe organisationer med at blive bedre via teknologi. Devoteam har derfor de bedste forudsætninger til at guide private såvel som offentlige virksomheder gennem digital transformation mod en bæredygtig forretningsmodel. Jeg er er meget glad for at være med på holdet og ser frem til at bruge mine erfaringer inden for international konsulentvirksomhed på vej mod et endnu stærkere Devoteam.”

49-årige Hans Lindeman er uddannet i Norge, USA, Sydkorea og UK og har bl.a. en MBA fra London Business School.